Billig miljøvenlig rengøring

Økologi eller ej?

apples (1 of 1)

Jeg har længe forsøgt mig med, at leve økologisk herhjemme. Ikke sådan at jeg er fuldstændig fanatisk, og går helt grassat hvis de ikke har økologiske pebernødder i supermarkedet, men jeg forsøger, at købe økologisk, hvis det er muligt. Det vil sige, hvis muligheden er der og pengepungen tillader det. I en ideel verden ville jeg købe udelukkende økologiske fødevarer, desværre ville det slet slet ikke være muligt inde for vores forholdsvist beskedne budget, så jeg har valgt at fokusere på, at skifte så mange af vores basisvarer ud som muligt.

Det betyder, at vi får vores frugt og grønt leveret fra årstiderne, vi køber udelukkende økologisk mælk, smør, æg o.s.v. og vi forsøger så vidt muligt, at købe økologisk kød flere gange om ugen. Kødet er desværre en stor belastning for budgettet, og derfor bliver det altså kun til et par gange om ugen. Men hvorfor har vi egentligt valgt at styre hen mod økologien?

Det er der faktisk flere gode grunde til, med økologiske madvarer får vi færre pesticider og medicinrester, flere næringstoffer og så er det betryggende at vide, at dyrene som regel har det en hel del bedre end i den traiditonelle kødindustri. Så lad være med at overveje om du burde skifte til økologi, gør det i dag, for din egen skyld og for din families. Selvom du kun har råd til at skifte nogle enkelte varer ud på nuværende tidspunkt, så er lidt helt klart bedre end ingenting!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billig miljøvenlig rengøring