AAArgh, det hvide papir. Alle tekstforfatteres store skræk. Denne ene sætning, som fordi den kommer før alt det andet, vil definere resten af det der bliver skrevet. Jeg hader den. Det er den der så ofte spilder min tid, som får mig til at stirre meningsløst ind i skærmen i stedet for at bruge min energi og kreativitet til at skabe noget, noget nyttigt, noget der kan bruges i min hverdag, eller i det mindste noget der kan skabe et minde som jeg kan kigge tilbage på med et smil. Man kan vel altid starte med at forklare hvorfor. Hvorfor vil jeg skrive en blog? Hvorfor synes jeg at mine tanker skal lægges til offentligt skue på nettet hvor de...