Den største investering i dit liv

Billede af Don O’brien,licens Puha, det var så i dag, at vi skulle blive husejere for første gang. Papirerne er underskrevet og bank og rådgiver har godkendt. Nu står vi så bare tilbage med et dejligt hus, der dog skal renoveres en smule. Jeg glæder mig til, at dele med jer hvordan det hele, kommer til at gå. Hverken jeg eller min kæreste er synderligt handy, så det bliver spændende hvordan det kommer til at lykkes, med nyt køkken, nye gulve og opsætning af væg.

Zoom

Jeg elsker at tage billeder med mit Canon EOS 100D kamera, men det er øjeblikke som disse, der får mig til at ønske jeg havde en ordenlig zoomlinse. Måske skulle jeg skrive det på min ønskeseddel til jul?

Glædelig jul

Det er efterhånden ret længe siden, at jeg har fået tid til at skrive herinde. Den største grund til det er, at jeg endelig har fået et arbejde. Det er jo rigtigt dejligt endelig, at få brugt sin uddannelse til noget, men samtidigt er det super hårdt arbejde, at starte op som ny underviser. Men altså, jeg har jo uden tvivl jordens dejligste elever, så selv om arbejdsbyrden har været hård, så fejler humøret ingenting.

Forsømmelse, svømning og alt det der.

  Nu er det vist ved at være lidt siden jeg har været herinde og skrive. Det er ikke fordi jeg ikke har haft masser af tid, for det har jeg egentligt. Der har bare været en masse andet der fyldte, blandt andet en jobsamtale og læsning af bøger med mere. Der er egentlig en masse jeg kan skrive om og forhåbentligt får jeg tid til det i de kommende dage. Men det som optager mig allermest i dag er, at jeg har meldt mig selv og min lille datter til svømning. Da hun flere gange har været i Lalandia og er super glad for at være i vand synes jeg det ville være dejligt hvis hun også lærte at...

Det hvide papir

AAArgh, det hvide papir. Alle tekstforfatteres store skræk. Denne ene sætning, som fordi den kommer før alt det andet, vil definere resten af det der bliver skrevet. Jeg hader den. Det er den der så ofte spilder min tid, som får mig til at stirre meningsløst ind i skærmen i stedet for at bruge min energi og kreativitet til at skabe noget, noget nyttigt, noget der kan bruges i min hverdag, eller i det mindste noget der kan skabe et minde som jeg kan kigge tilbage på med et smil. Man kan vel altid starte med at forklare hvorfor. Hvorfor vil jeg skrive en blog? Hvorfor synes jeg at mine tanker skal lægges til offentligt skue på nettet hvor de...